Fra træstamme til stol
Af Ali Uzer og Tine Voldby Crumlin
Vi havde fået udleveret en træstamme, så valget af materialet til vores produkt var bestemt på forhånd, men det kunne suppleres med feks. stof eller tovværk.
Ideudvikling:
Vi startede designfasen med at tegne skitser af eventuelle modeller på vores kommende produkt, som vi så kunne tage udgangspunkt i. Vores skitse blev ændret hen af vejen, efterhånden som vores produkt blev formgivet. Inden da havde vi nogle overvejelser omkring produktets anvendelighed, funktion og de ergonomiske samt æstetiske aspekter ved produktet. Vi lavede tre forskellige skitser, de to første skitser kunne ikke bruges, da træstammen efter tørring kunne revne. Således tog vi udgangspunkt i vores tredje forslag.
Vi udmålte og afsatte mærker de steder på træstammen, hvor der skulle saves.
Herefter begyndte vi at fjerne barken på træstammen, med stemmejern og hammer.
Vi høvlede yderligere ind med håndkraft, ved at anvende de samme værktøjer, således at træstammen blev smal i midterpartiet. Stolen var nu formgivet efter vores skitse. Men helt tilfreds med dens udseende var vi ikke endnu.
Komfort
Vores design skulle være brugervenligt, behageligt samt æstetisk. Derfor ændrede vi formen på sædet, så det blev ovalt i stedet for rundt. Sædet skulle polstres med skum og betrækkes med sort skind. Nu skulle skummet skæres ud efter sædets størrelse og placeres, derefter tilskar vi skindet, som sædet skulle betrækkes med. Vi brugte en hæfte maskine til at fiksere skummet og skindet på sædet. "Fodenden" af stolen skulle ændres. Vi savede fire fødder ud og formede dem yderligere med stemmejern og hammer.
Ornamentik
Vi valgte et mønster med kvadrater indskrevet i kvadrater, hvorefter vi optegnede mønsteret på ¨stolpen¨ af stolen.
Derefter brugte vi et stort søm og en hammer til at synliggøre mønstret. Ved hjælp af små huller indgraverede vi mønstret.
Overfladebehandling
Til sidst lakerede vi stolpen og benene på siddemøblet.
Det færdige møbel
Slå knude på et træ
Et undervisningsforløb på 4 lektioner for 4. Kl.
Målet er at få kendskab til og opleve Vidjer - et håndværksprodukt fra oldtiden
Når man i gamle dage skulle bruge noget rigtig solidt at binde sine både eller køer med, lavede man bændsler. Ved at vride unge træer fik man vidjer, disse var mere holdbare end hjemmeslået tov og hampereb.
De var så solide, at man har benyttet dem på vikingernes langskibe, til at holder ror og årer og sejl med. Det ved vi med sikkerhed fra arkæologiske fund. En rorvidje kunne være lavet af eg, fyrrerod. birk, hassel og enebær.
På Vikingeskibsmuseet, hvor man arbejder med rekonstruktion at de fundne skibe, har man også prøvet at fremstille rorvidjer:
Hvordan gør man?
”I maj måned, da træerne trak safter op for at producere blade, vred vi de
10 rorvidjer. Vi fandt et birketræ med en diameter, lige over
jordoverfladen, på 5 cm, som de første 2,5 m ikke havde sat nogle
nævneværdige grene på stammen. På den ene side af træet huggede vi rødderne
over ca 20 cm ude fra stammen og lagde træet ned mens de resterende rødder
stadig hang fast i jorden. Så begyndte vi at vride træet helt ude fra de
yderste smågrene, og efterhånden blev stammen også vredet, hvorved de
langsgående fibre løsnede sig fra hinanden, så træet var til at bøje rundt.
Da stammen var vredet til omkring 20 cm fra roden blev de resterende rødder
hugget over og vidjen var færdig.
Hvordan monteres vidjen?
Vidjen kan bruges umiddelbart efter den er fremstillet. Den kan også
gemmes, så skal den bare ligge i vand i et par dage før montering, så den
bliver bøjelig og medgørlig igen. Roden skal bruges som stopklods på
ydersiden af roret. Vidjen stikkes først gennem roret, derefter gennem
siden på skibet og ind i rorskottet. På skottet er der tre huller som vidjen
blev bundet fast i. (
www.Vikingeskibsmuseet)
Hvor er de ellers brugt?
Skibindinger af vidjer
Og en af de skityper, som arkæologerne har kunnet datere tilbage til forhistorisk tid, er den såkaldte bottniske type. Den er tidligst kendt fra jernalderen, men har været anvendt helt oppe i middelalderen. De bottniske ski er kendetegnet ved at have en lancetform, et lille format, og en svagt konveks underside. Foden sidder fast på en centreret forhøjet fodplade, og øskenhullerne er lodrette. Brugerne af den bottniske skitype holdt enten forfoden fast i en tåhætte af læder eller også bandt de den fast med vidjer (Uwe G. Kersting.)
1. og 2. lektion Slå knude på et træ
Den lokale troldeskov ligger lige op til skolen, her går eleverne på oplevelse.
Træer kan ligne ansigter og fæle trolde, her er eventyret gemt.
Eleverne samler stubbe og grene med mos, knaster og knuder. Max. 15. min
Vi går videre ned mod søen og finder her I skoven de selvsåede, ranglede trær, der stræber opad efter lys, og ikke burger tid og kræfter på at sætte sidegrene.
Hver elev finder et lille træ ca 1,8 cm og højst 3 cm i diameter for nu skal vi prøve kræfter med en håndværksteknik fra oldtiden. Max.10 min
Eleverne arbejder to og to, de finder først en god stamme, som de begynder at dreje. Arbejdet kræver fingerkræfter evt. hansker. Det gælder om at få tvundet hele stammen mange gange og over det hele, jævnt fordelt. Hvis der er en knast på stammen vil stedet være mere skrøbeligt. Det er vigtigt at stammen hæfter ved roden, det er det der gør processen mulig.
Når træet begynder at sno sig, binder eleverne knuder på det. Max 45 min
Tilsidst hugges rødderne fri og træknuden tages med hjem, hvor de udstilles i elevskabt skovmiljø på skolen sammen med troldagtige grene, stubbe og mos.
Klassens bidrag til projekt Knaster og Knuder
Klassens bidrag til projekt Knaster og Knuder
Når I går i skoven så husk at medbringe:
Økse,
Grensaks
Poser til spændende fund
Hansker
Gummistøvler
Teknikken kan med fordel afprøves igen til foråret med forskellige grene: Eg, fyrrerod, birk, hassel.
