Da jeg var barn, sang vi en sang om at alle folk på jorden var venner og de holdt hinanden i hånden og var som bror og søster. Hvor er det blevet af ?
3.studieopgave. (Alle fotos fra processen gået tabt pga. kamara problemer -jeg arbejder på at lave nye)
Bæredygtigt design
Jeg vil i opgaven lade The kreative man skifte køn og gå op i bæredygtighed, på flere niveauer .
The kreative woman, bæredygtighed, økologi og et samfund der holder, det passer jo som fod i hose. Det materielle som ubetinget statusobjekter træder i baggrunden, og frem kommer en mennesketype der prioritere det individuelle, kreative udtryk i livsstil, arbejde, karriere, tøj og bolig. Frihed til at værdsætte hvad der har betydning i livet og gå all in. Dette indebærer et bredt spektra af statuselementer af bl.a. bæredygtig og økologisk karakter.
The kreative woman er ikke blot er kreativ, hun formår at realisere sine ideer- hun er innovertiv og The kreative man kan have en rigtig bæredygtig natur. Vi kender ham fx som ” Bonderøven ” fra TV. Det er skønt, at vi i dag kan leve og klæde os, som vi har lyst og penge til. Der er frihed til at kombinerer nyt og gammelt. Senmodaniteten gør sig også her gældende, de gamle normer er brudt ned og der er ikke så mange gamle traditioner, vi skal følge, men vi kan vælge at tage, for os vigtige ting med fra fortiden. Mormors blonder eller oldefars gyngestol. Ellers lever vi i et bombardement af information og tilbudt, parret med en truende naturkatastrofe, der vil lægge dele af lande under vand, når isen smelter. Skal vi købe det hus ved vandet eller hvor alvorligt bliver det? At det er alvor, er vist ved at være klart for os alle. Nu er det ikke noget, der kan ske i fremtiden, det sker nu og vi er midt i det.Vi bliver informeret om det og føler os medskyldige og ansvarlige, vi køber miljøbevist – i hvert fald noget at tiden. For hvad betyder det egentlig, hvis det hele alligevel er for sent. Og der er da også lande og områder der virkelig kunne tage noget mere ansvar på miljøområdet.
Produktion, produkt, forbrug.
Det er nødvendigt at sætte ind på mange fronter. Som forbruger har vi et ansvar for hvilke produkter vi køber. Producenterne har et ansvar over for hvad de producerer, designerne kan gøre meget ved at skabe nye produkter af materialer, der er mindre energikrævende at fremstille og mere skånsomme for miljøet. Hvis det er et smart og får omtale i medierne, kan viden om produktet spredes på superkort tid i dag, og TV sender da også nogle meget interessante udsendelser om bærerdygtig produktion. Desværre er det ikke alle, der driver produktion og forretning så det kan mærkes med nogle af de mange mærker der er fremme i dag Svane, Ø, Max H, Fair Trad o.a for der er stadig folk, der vil tjene penge og er ligeglade med konsekvenserne og at verden lider under den udsultning, der har været af verdens ressurcer og ødelæggelser af naturens økologiske balance. Hvordan kapitalisterne tænker, kan du finde i bogen ”Tænk dig rig” der beskriver hvor grisk du skal være, hvis du vil tiltrække milliarder af kr. og desværre ser vi da også kapitalismen æde sig ind alle steder nu. For nye markeder skal findes ellers kan den ikke eksistere. Dette er en af grundene til at flere og flere firmaer er villige til at gøre miljørigtige tiltag. Måske har de en økologisk tankegang og er dygtige forretningsmænd, eller også er de gode forretningsmænd, der kan se hvor marked er på vej hen. At store dele af produktionen konstant skal presses ned i omkostninger, for at nogle kan tjene mange penge på firmaet, er skadeligt og forvrængende for vores forståelse for ting og arbejdes reelle værdi. Vi er ude på en skæbnesvanger kurs. For retten til mad, vand, arbejde og et sted og bo burde være en basal ting for alle – og vi må dele af de ressourcer der er og ikke tillade store multinationale selskaber suge ressourcer tilsig uden at give tilbage til landet. Prøv at se denne video http://www.youtube.com/watch?v=qOP2V_np2c0
Selvforsynende samfund
Vi må have dele af den gamle tanke om det selvforsynende samfund ind og den bliver da også redningen flere steder hvor valutakrisen har smadret lande. Hvordan disse samfunds paralel økonomi fungerer og skaber et positivt bæredygtigt samfund, kan man finde beskrevet i ”Fremtidens penge” hvor Bernard Lietaer, beskriver hvordan samfund kan leve videre med mange funktionerne selv om den officielle økonomi er brudt sammen, det er jo absolut aktuel læsning, hvis vi ser hvad der sker flere steder i verden. Jeg har set en udsendelse fra USA, hvor noget af dette var i spil, om en by der genbrugte alt muligt og udvekslede arbejdskraft.
Jordens balance og økologi skal genoprettes
Der tales meget om, at det er vores evne til innovertion, der skal skaffe os brød på bordet i fremtiden. Og det er nok sandt, men vi kan også stoppe op og tænke over vores muligheder som mennesker og forsøge at indgå i mere bæredygtige sammenhænge, hvor vi skaber værdier og giver til jorden, frem for at tænke: hvad får jeg ud af det. Vi har udpint moder jord og gør det i stor stil pga. de produktionsformer og markedsmekanismer der er i spil. Det er meget trist og vi kunne lære meget af naturfolks måde at behandle naturen på, men dem har vi slagtet i fremskridtet og industrialiseringens hellige navn og så havde de jo også jord områder og ressourcer vi skulle bruge. Vi skal ikke tilbage til stenalderen og bo i jordhuler, men respekten for jordens balance og økologi skal genoprettes. Vi skal ikke kun tænke nyt, når vi skal løse alle de opgaver verden står overfor.
Det siges at mennesket er fantastisk til at tilpasse sig og udvikle sig sammen med udviklingen , ja selvfølgelig for mennesket er jo medskabere, hvilket Giddens beskrive i sine teorier og analyser. Mennesket præger institutionerne og institutionerne præger menneskene. For os som undervisere er dette interessant vi kan overveje hvilke pædagogiske retninger, der kan have ledt frem til the kreative woman .
Hvilken pædagogik
Når vi udtrykker os med vores klædedragt, bolig, livsstil lever vi vores indre ud, hvilket set med mine øjne er det en befriende tendens –For det ekspressive menneske giver dette den højeste tilfredstillelse.
Også i følge Marslow, The kreative woman, hvordan er hun blevet sådan? Måske er det en konsekvens af reformpædagogikken og troen på det unikke selv, vægten af det kreative, selvbestemmende menneske, krydret med politiske miljøbevisthed, som det lægges op til i virksomhedspædagogikken. Udsprunget af den kulturhistoriskeskole, der sigter på at gøre os ansvarlige overfor samfundet og de grupper vi er en del af. I firsernes kom der fokus på selvrealisering strategier, via ansvar for egen læring og kognitive undervisnings strategier, målsætning mm. Nu var vi hver især ansvarlig for hvad vi ville og kunne opnå, en ny selvrealiseringsbølge slog ind over landet med udnyttelse af egne ressourcer og det kollektive ansvar forsvandt for en tid og gav plads til individualismen. Måske var det godt nok – det var ikke muligt at gemme sig i en gruppe mere. I halvfemserne skete bl.a. en opvågning omkring feng shui, det kinesiske indretnings system, der understøtter udvikling i dit liv ved at få god energi i dit hjem, og giver dig en forståelse for, at du kan arbejde med personlig udvikling ved at rydde op i dine ting, klæde dig anderledes, male stuen rød eller have træ på gulvet. Et system der arbejder med ild, jord , vand og luft elementer, farver, symboler og energistrømmen. Det har haft en kæmpe betydning for vores brede forståelse og indretning og det har sat stærke spor i arkitektur og design. Selv i butikker som Søsterne Grene vælter farverne ned af hylderne – en strøm af farver slår os i møde. Det er skønt og vi fylder kurven uden at tænke nærmere over, at der nok er et eller andet galt, siden det koster så lidt.
Også i følge Marslow, The kreative woman, hvordan er hun blevet sådan? Måske er det en konsekvens af reformpædagogikken og troen på det unikke selv, vægten af det kreative, selvbestemmende menneske, krydret med politiske miljøbevisthed, som det lægges op til i virksomhedspædagogikken. Udsprunget af den kulturhistoriskeskole, der sigter på at gøre os ansvarlige overfor samfundet og de grupper vi er en del af. I firsernes kom der fokus på selvrealisering strategier, via ansvar for egen læring og kognitive undervisnings strategier, målsætning mm. Nu var vi hver især ansvarlig for hvad vi ville og kunne opnå, en ny selvrealiseringsbølge slog ind over landet med udnyttelse af egne ressourcer og det kollektive ansvar forsvandt for en tid og gav plads til individualismen. Måske var det godt nok – det var ikke muligt at gemme sig i en gruppe mere. I halvfemserne skete bl.a. en opvågning omkring feng shui, det kinesiske indretnings system, der understøtter udvikling i dit liv ved at få god energi i dit hjem, og giver dig en forståelse for, at du kan arbejde med personlig udvikling ved at rydde op i dine ting, klæde dig anderledes, male stuen rød eller have træ på gulvet. Et system der arbejder med ild, jord , vand og luft elementer, farver, symboler og energistrømmen. Det har haft en kæmpe betydning for vores brede forståelse og indretning og det har sat stærke spor i arkitektur og design. Selv i butikker som Søsterne Grene vælter farverne ned af hylderne – en strøm af farver slår os i møde. Det er skønt og vi fylder kurven uden at tænke nærmere over, at der nok er et eller andet galt, siden det koster så lidt.
Fra skrot til slot og genbrugsguld
Giv slip på den materielle binding til tingen, gør dig fri, parret med en forståelse af der er bundet energi til ting, får os til at rydde op i vores liv. I TV slår programmer som – Fra skrot til slot igennem og vi smider ud gør os fri fra ting som aldrig før. Så meget at museumsfolk begynder at frygte, at der intet bliver til dem. Og fra skrot til slot afløses af genbrugsguld. Det vigtige er, at vi har haft muligheden til at sige fra og til, her er den store forskel på min generation X og de der har levet med rationering under krigen. De gemmer for det mærke, der har brændt sig ind hos dem er rationeringsmærket.
Jeg er godt tilfreds muligheden for at kaste fortidens byrder og selv bevist vælge, hvad jeg vil bære videre på. Det kom som en bølge i bl.a i dameblade, efter årti er med terapi – som har skabt et behov for nye måder at forholde sig til ting på, og det er nødvendigt at det materielle følger med. Omgivelserne skal passe til os – vi skal ikke tilpasse os dem ukritisk Det er vores menneskelige opgave at tilføre og præge vores omgivelser bevisthed. Præge institutioner så de kan under støtte vores udvikling.
Frihed
The kreative woman har sin fulde frihed til at være miljøbevist, økolog i stiletter med hang til en ugenlig latte på en cafe hvor alle møbler og porselæn er forskellige og ligner et loppemarked. Vi er opmærksomme, beviste økoforbrugere noget af tiden. Vi handler i fakta, Tier og økobutikker, velvidende, for alle kender nu sammenhængen mellem pris, produktion, process –men vi vil ikke ligge under for en hellig økoko, som den vi fandt i 70 erne i Norah og græsrodsbevægelser.
For nu har politikerne da også delvist taget over. Klima og bæredygtighed er det helt store issue og hvis vi og de store kræfter der er på spil i verden, parrer nødvendigheden i at sadle om og redde verden med al tilgængelig viden, arbejdskraft og økonomi, så kunne vi gøre meget. Men det er umuligt så længe nogle vil have mere en deres del og er villige til at hvad som helst for at få det.
Men det hele er meget stort nu, hvilket klimatopmødet i København vidnede om– hvor lidet bæredygtigt det end var, så er det i et andet perspektiv stort at verdens top var her for at gøre noget ved den truende miljøkatastrofe.
maybe our dreams come true - både de smukkeste og værste- virkligheden er ekstrem.
Den samplede zapperkultur
Vi bliver bombardrede med info konstant og zapper rundt for at følge med i det hele. Vi frisætter det er var, tage brudstykker og sample det til en for os meningsfuld sammenhæng fx i vores indretning, opdragelse, eller design og beklædning. Hvad gør jeg selv ?
Ja, lad os se nærmere på mit tøj – billigt – jeg slider det meget og selv om jeg ikke er en maler der tørre pensler af i ærmet – ja så kommer der næsten altid en plet eller to. For nogle år siden, var det yderst smart og dyrt med malede striber på bukserne. Eller malingsstænk over et stykke tøj, folk kunne komme tættere på den romantiske drøm om malerlivet, eller hvad handlede det om ?
Hvad er en plet
En plet, et spor af en handling, spild, er det ulækkert? eller sjovt? en reference ud af billedet , du er afsløret i at spise softice, at have væltet rødvin på gulvtæppet.
Der er jo forskel på pletter også i maleriet, smidre du dem på mens lærredet står oprejst som Pollack gjorde i sine daglige eksperssioner eller hælder du maling ud på lærred, mens det ligger fladt ned . Det sidste giver nogle skønne store pletter. A´la spejlæg. Jeg har leget med den virkning gennem nogle år. Eksperimenteret med forskellige malingstyper for at få den rette overflade. foto
Nu vil jeg prøve på tøjet. Men hvordan? Brodere eller filte. Jeg laver forskellige afprøvninger.
Nålefiltede pletter, de lever op til mit ønske, men hvad med en broderet kant i kædesting rundt om og hvorlangt fra centrum. Hvordan skal pletterne fordeles over hvilken komposition. Jeg kan lide når der ligger fx et cirkelslag bag , og i tilfeldig balance, det skal ikke ligge skematisk stramt
Jeg forsøger mig med broderi
Kan jeg lave pletter – dekorative pletter, store, små tygge og tynde pletter .
En gammel ide får frit løb –
Jeg går altid både med bukser og kjole så måske kan dette kombineres.
I min køkkenskuffe ligger en gammel hæklet blonde - til et køkkengardin .
Ja, jeg er ved at lave min egen forårs kollektion med farverne limegrøn, lysserød, hvid og sort
Hvor tingene er genbrug, og kan fortælle historier om et liv før. Sladrepletter, kan være grundlag for viderudvikling og gemmer sig bag en lyssegrøn kåbe af uld som et blad eller en candyfloss lysserød plet- og helt ærligt er karteflor og candyflos i samme familie?
foto
Litteraturliste
RSA Animate - Crises of Capitalism http://www.youtube.com/watch?v=qOP2V_np2c0
Fremtidens penge. Bernard Lietaer: Bogen 2002
Creative man. Fremtidsforskningsinstituttet red.Klaus Æ Mogensen Gyldendahl 2005
I vores vaskekælder ligger der en bunke, en bunke der fylder os med kvalme hver gang vi går forbi – et par gange om året gør vi noget drastisk ved det.Vi laver et sokkeparringsmarton, hvorefter bordet i klæderen er tomt et par uger – skufferne er fyldte med sokke par – men lykken vare kort.
Nu skal det være slut, for jeg har lavet et totalt fjollet tøjskab- et gulv skab så er det slut med sokker, der vælter ud af skabet . foto
Lavet af genbrugsmaterialer. Ja det er faktisk anden generations genbrug, for skabet er lavet af en gammel foderkværn fra min brors og svigerindes gård. Foderkværnen er oprindelig lavet af nogle gamle kasser. Jeg laver en bund af træ og betrækker den med en gammel taske – så nu ridser det ikke gulvet mere. Skabslågen laves af en forhutlet plade hvorpå jeg limer en forvasket trøje med prikkeforsøg nålefiltet og broderet. Hængslet er lavet af træstykker fra nogle brædder der har siddet på en trægulv flise. Men det virker først da jeg skifter dragepinden med en snor, det giver den ønskede fleksitbliitet.
foto
Tre hatte blev det til, to af genbrugt stof.
Tre hatte blev det til, to af genbrugt stof.
Den gule hat er skabt af broderstof og beklædt med nålefiltede blomster .
