Rådesign

Før denne mandag, har mit forhold til filt været temmelig koldt. Det har altid, mindet mig om de tykke sweatere man laver, hvis en uld trøje blir vasket for varmt -  ubrugeligt, kompakt.
Men jeg skulle blive klogere.

Det ekspressive aspekt
Det vigtigste for mig, uanset hvilket materiale jeg arbejder med, er at jeg kan udtrykke mig, og at det produkt der kommer frem er i samklang med min sjæl, ellers kan det være bedøvende ligemeget. Jeg er ikke en hobby dame til præfabrikerede motiver og former ...

 Enten skal ting være naturlige med skjulte motiver, der langsomt kommer frem, hvis man bruger sin fantasi eller også skal der være klare kulturelle referancer eller en helt enkel form.  Tøj skal for mig være  løst og flavrende eller stramt og klassisk -og dertil egner filt sig ikke umiddelbart -

Fra ulden kom på bordet var min skabertrang vakt. Motiverne dansende og smyger sig mellem hinanden .

Eventyrfigurer, de behøvede ingen sæbeskum.

Hvordan kan jeg udvikle en teknik, der bevarer det løse lette eventyrlige ved den kartede uld og i hele taget pels. Ja, mit filt skal ligne det langhåret får med sne i pelsen.

Min indre indianer rør på sig og glædes ved tanken om bålet og de varme klæder.

Jeg leder efter et udtryk. Jeg kender føelsen og karakteren, nu er det bare et spørgdmål om det lykkes i ulden.

Først 3 bolde- de blev fine.

Billedfiltning - endnu engang kom mine fordomme på prøve, men kun kort for det blev hurtig en

farrytail- et  eventyrligt øjeblik, hvor materiale går i forbindelse med inspiration, et flow, en lykke.

En kombination med sarte farver - på hvid bund - blomster i vinden,
en systematik i  farvevalg, lagt på et cirkelslag hvilket holder dem fast.
Måske kunne jeg filte et tæppe til vores sofa -jeg inspireres ihvertfald il at prøve at kombinere med syning.



Men først til flere filte projekter.
Søndag lægger vi skovturen forbi Oppefeldts vævestue http://www.uldogvaev.dk/

 Et super hyggeligt sted med uld, skind, vævede tæpper, ude på landet - og manden i huset har et savværk hvor der lå fantastiske planker af kernetræ, indenfor her bugner det med uld - jeg køber nogle poser til at eksperimenterer med.

Måske kan jeg lave en tehætte, et tørkløde til min svigerinde eller nogle sjove figurer til min nevø.
Jeg sapper lidt rundt på Gretes links

I dag var ideen klar, et tørklæde i hvid og 2 grå farver - Jeg ønsker et look som en buffalo, der strider sig op mod isfyldt vind.

En lille skåle formet hat  eller spøgelse, det kommer an på hvad man vil vise..
En krave inspireret at et langhåret får med sne i pelsen,eller et korthåret skind når den anden side vender ud af.

Links og litt.

http://www.aksp.dk/index.php?id=487 -om filtningens historie
http://www.filtestedet.dk
http://www.grima.dk
Børnenes snittebog, Frank Egeholm. Olivia
http://antroposofi.dk/malerkunst/

Hvem kan snitte?
Emil fra lønneberg
Jeg vil prøve at snitte nogle træfigurer/skulpture i asketræ.

Jeg er nybegynder i træ, så et materiale kendskab, er påkrevet. Jeg tegner lidt skitser på træet, efter at have stirret på det og set at der er forskellige figurer der gerne vil frem. ..

Flet

Der var engang, da vi flettede vores hår med fjer, perler og hørgarn, der var dengang hvor vi var hippier og rejste rundt i verden og solgte smykker.Vi flettede indianske armbånd af brodergarn. Jeg havde næsten glemt det... 

Men et glædeligt gensyn i en af bøgerne om flet, satte mig på sporet at den gamle teknik.

Jeg kastede mig ud i forskellige garneksperimenter og videre med nogle forsøg, med at kombinere plastik og forskelligt garn. I kælderen fandt jeg noget tyndt ledning og efter mange forsøg lykkedes det mig at lave dette produkt, et flettet armbånd "The Rose"- elektriker guld.

"The Rose"

Kan dette materiale bliver et brugbart smykke ?

Ja, men det skal være bredere, 

 derfor fletter jeg "The Rose"  med 5.

Garn udgave, men det snor sig formeget ...

Det ku`være lidt cool at lave et armbånd med skummemælksposerne og garn ..

Her er forholdet mellem plastik og garn ændret til 1-5.

Papir flet 

Flettet kort

Gudsøje 

Pileflet 

hov jeg har glemt at fotografere den anden figur ...

Fra træstamme til siddemøbel

Fra træstamme til stol

Af Ali Uzer og Tine Voldby Crumlin

Vi havde fået udleveret en træstamme, så valget af materialet til vores produkt var bestemt på forhånd, men det kunne suppleres med feks. stof eller tovværk. 

Ideudvikling:

Vi startede designfasen med at tegne skitser af eventuelle modeller på vores kommende produkt, som vi så kunne tage udgangspunkt i. Vores skitse blev ændret hen af vejen, efterhånden som vores produkt blev formgivet. Inden da havde vi nogle overvejelser omkring produktets anvendelighed, funktion og de ergonomiske samt æstetiske aspekter ved produktet. Vi lavede tre forskellige skitser, de to første skitser kunne ikke bruges, da træstammen efter tørring kunne revne. Således tog vi udgangspunkt i vores tredje forslag.

Vi udmålte og afsatte mærker de steder på træstammen, hvor der skulle saves.

Herefter begyndte vi at fjerne barken på træstammen, med stemmejern og hammer.

 Vi høvlede yderligere ind med håndkraft, ved at anvende de samme værktøjer, således at træstammen blev smal i midterpartiet. Stolen var nu formgivet efter vores skitse. Men helt tilfreds med dens udseende var vi ikke endnu.

Komfort

Vores design skulle være brugervenligt, behageligt samt æstetisk. Derfor ændrede vi formen på sædet, så det blev ovalt i stedet for rundt. Sædet skulle polstres med skum og betrækkes med sort skind. Nu skulle skummet skæres ud efter sædets størrelse og placeres, derefter tilskar vi skindet, som sædet skulle betrækkes med. Vi brugte en hæfte maskine til at fiksere skummet og skindet på sædet. "Fodenden" af stolen skulle ændres. Vi savede fire fødder ud og formede dem yderligere med stemmejern og hammer. 

Ornamentik

Vi valgte et mønster med kvadrater indskrevet i kvadrater, hvorefter vi optegnede mønsteret på ¨stolpen¨ af stolen.

Derefter brugte vi et stort søm og en hammer til at synliggøre mønstret. Ved hjælp af små huller indgraverede vi mønstret.

Overfladebehandling

Til sidst lakerede vi stolpen og benene på siddemøblet.



Det færdige møbel

Slå knude på et træ

 Et undervisningsforløb på 4 lektioner for 4. Kl.

Målet er at få kendskab til og opleve  Vidjer - et håndværksprodukt fra oldtiden

Når man i gamle dage skulle bruge noget rigtig solidt at binde sine både eller køer med, lavede man bændsler. Ved at vride unge træer fik man vidjer, disse var mere holdbare end hjemmeslået tov og hampereb.

De var så solide, at man har benyttet dem på vikingernes langskibe, til at holder ror og årer og sejl  med. Det ved vi med sikkerhed fra arkæologiske fund. En rorvidje kunne være lavet af eg, fyrrerod. birk, hassel og enebær.

På Vikingeskibsmuseet, hvor man arbejder med rekonstruktion at de fundne skibe, har man også prøvet  at fremstille rorvidjer:

Hvordan gør man?


”I maj måned, da træerne trak safter op for at producere blade, vred vi de
10 rorvidjer. Vi fandt et birketræ med en diameter, lige over
  jordoverfladen, på 5 cm, som de første 2,5 m ikke havde sat nogle
 nævneværdige grene på stammen. På den ene side af træet huggede vi rødderne
 over ca 20 cm ude fra stammen og lagde træet ned mens de resterende rødder
 stadig hang fast i jorden. Så begyndte vi at vride træet helt ude fra de
 yderste smågrene, og efterhånden blev stammen også vredet, hvorved de
 langsgående fibre løsnede sig fra hinanden, så træet var til at bøje rundt.
 Da stammen var vredet til omkring 20 cm fra roden blev de resterende rødder
 hugget over og vidjen var færdig.

 Hvordan monteres vidjen?
 Vidjen kan bruges umiddelbart efter den er fremstillet. Den kan også
 gemmes, så skal den bare ligge i vand i et par dage før montering, så den
 bliver bøjelig og medgørlig igen. Roden skal bruges som stopklods på
 ydersiden af roret. Vidjen stikkes først gennem roret, derefter gennem
 siden på skibet og ind i rorskottet. På skottet er der tre huller som vidjen
 blev bundet fast i. (
www.Vikingeskibsmuseet)

Hvor er de ellers brugt?

Skibindinger af vidjer

Og en af de skityper, som arkæologerne har kunnet datere tilbage til forhistorisk tid, er den såkaldte bottniske type.  Den er tidligst kendt fra jernalderen, men har været anvendt helt oppe i middelalderen. De bottniske ski er kendetegnet ved at have en lancetform, et lille format, og en svagt konveks underside. Foden sidder fast på en centreret forhøjet fodplade, og øskenhullerne er lodrette. Brugerne af den bottniske skitype holdt enten forfoden fast i en tåhætte af læder eller også bandt de den fast med vidjer (Uwe G. Kersting.)

1. og 2. lektion Slå knude på et træ

Den lokale troldeskov ligger lige op til skolen, her går eleverne på oplevelse.

Træer kan ligne ansigter og fæle trolde, her er eventyret gemt.

Eleverne samler stubbe og grene med mos, knaster og knuder. Max. 15. min

Vi går videre ned mod søen og finder  her I skoven de selvsåede, ranglede trær, der stræber opad efter lys, og ikke burger tid og kræfter på at sætte sidegrene.

Hver elev finder et lille træ ca 1,8 cm og højst 3 cm i diameter for nu skal vi prøve kræfter med en  håndværksteknik fra oldtiden. Max.10 min

Eleverne arbejder to og to, de finder først en god stamme, som de begynder  at dreje. Arbejdet kræver fingerkræfter evt. hansker. Det gælder om at få tvundet hele stammen mange gange og over det hele, jævnt fordelt. Hvis der er en knast på stammen vil stedet være mere skrøbeligt. Det er vigtigt at stammen hæfter ved roden, det er det der gør processen  mulig.

Når træet  begynder at sno sig, binder eleverne knuder på det. Max 45 min

Tilsidst hugges rødderne fri og træknuden tages med hjem, hvor de udstilles i elevskabt  skovmiljø på skolen sammen med troldagtige grene, stubbe og mos. 


Klassens bidrag til projekt Knaster og Knuder

Når I går i skoven så husk at medbringe:

Økse,

Grensaks  

Poser til spændende fund

Hansker

Gummistøvler

Teknikken kan med fordel afprøves igen til foråret med forskellige grene: Eg, fyrrerod, birk, hassel.

  

Troldens fortryllede bogstaver

Som kommende underviser i indskolingen, tænker jeg straks bogstaver i relation til skolen. Store pude bogstaver, et hyggehjørne i klasseværelset, fyldt med dejlige bløde bogstavpuder børnene kan tumle i. Det er min klare opfattelse, at omgivelserne kan stimulere indlæreringen meget. Så det var med de briller på, jeg gennemgik forskellige fonte hmm.. ikke for meget kant og fødder .. "O" være en dejlig pude og et "T"  Cambria.. Men alle bogstaverne skal være der, så vi kan danne ord med dem. Det blir sjovt.. Skal de have forskellige farver?, som da jeg var barn blå vokaler, røde konsonanter eller omvendt?... Nej tiden er en anden nu, striber, prikker og knald på neonfarverne. Måske skulle der være spor af historier på bogstaverne evt. fra silketryk eller overført med rammelim.. Det er en super ide, men jeg har ingen symaskine... Ideen falder på det, eller gemmes til anden lejlighed.

Kan jeg gøre noget med træ, tage ungerne med ud i skoven og lede efter de bogstaver trolden tabte, nede under troldhasslen. God ide,  så kommer ungerne ud og skal prøve at genkalde sig formerne på bogstaver og bruge deres fantasi. Ideen kan udbygges til et eventyr og bruges i dansk. Ingen sav, lim og egnet til de helt små. Jeg går videre med ideen... Ud i haven
Her finder jeg alfabetet som tryllet ind i grenene på træet.

Kan du se, her er et trold "E"  og der et fortryllet "S" vi kan vælge at lade dem blive i grenen eller skære dem fri.

Godt design

For mig er godt design, funktionelt, ofte enkelt, rene linjer, klare former, gode materialer. Men det er ikke et must at det er stramt, da inspirationskilderne er mange kan selve  designets udtryk for min skyld være meget forskelligtartet; fra flor let og flavrende, stramt, klassisk, citylike, historisk, fantasifuldt til helt naturligt. Jeg har et hjem, hvor der er blandede stilarter.

Bodum stempelkanden

I mit køkken står 3 stempelkander, vi laver al vores kaffe på dem, sådan har det været i mange år .

Fordi vi kan li smagen af stempel kaffe,

det er en livstil. 

Jeg kunne aldrig drømme om at købe en kaffemaskine.  Jeg er til bodum og før den havde jeg en Madam Blå .

Men havde det nu været tekander, vi snakkede om var valget aldrig faldet på en Bodum, der vil jeg have en keramik kande.

3.             Hvilke egenskaber, jeg mener produktet indeholder.

Funktion:

Bodum stempelkande - på dem laver man verdens bedste kaffe. Hurtigt og effektivt.

Udseende:

Stempelkanden er lavet i glas og rustfritstål -flot, stilfuld, god til hverdag og fest, rengøringsvenlig

4.            Tjek denne EMUside om design, hvor du kan du komme videre til forskellige definitioner på godt design. Se blandet andet hvordan Dansk Design Center og Kunstindustrimuseet arbejder med at beskrive det. Ændrer det din oprindelige opfattelse? Nej overhoved ikke, men jeg har ikke læst det hele endnu...

5.             Min definition på godt design.

Godt design oser af kvalitet, det holder, det opfylder dets mission uden problemer. Godt design = løsning fra et meta niveau for form og funktion .

Godt design er funktionelt, solidt,

          men kan have mange “ansigter” f.eks

Klassisk

Udfordrende

Farverigt

Fantasifuldt